Er du +18 år, så tilbyder vi instruktion og begyndervenlig træning hver tirsdag hele året rundt. Tilbudet gælder både for vand- og landroere og varetages af højt kvalificerede instruktører.
Er du +65 år, så bliver du med det samme en del af aktiviteterne i masterafdelingen og modtager instruktion af dygtige medlemmer.
En del medlemmer deltager alene i den indendørs træning i romaskinerne - landroere.
Læs mere om roning på land HER
Du kan starte på instruktionen, når det passer dig, men vi anbefaler opstart lige efter nytår eller i det tidlige forår, så du kan starte op i romaskinerne og få styr på den basale teknik, inden sæsonen på vandet starter i april.
Vi inviterer dig til at lave en aftale med en af vores kontaktpersoner om at prøve at deltage i instruktionen/træningen.
Du får mulighed for at deltage et par gange, før vi inviterer dig til at indmelde dig i klubben.
For at kunne blive frigivet til roning på vandet skal alle nye roere være i stand til at svømme 600 meter.
Vi glæder os til at lære dig at ro, så du også får fornøjelse ved roning som sport.
Er du roer fra en anden klub eller tidligere roer fra en klub under Dansk Forening for Rosport, så tager du kontakt til os og aftaler, hvordan du kommer i gang.
Er du +18 år, så læs mere HER
Er du +65 år, så læs mere HER